Snus og tandkød: Sådan skader nikotinposer din mund

Snus og nikotinposer er blevet allemandseje blandt unge danskere de seneste år – selvom det reelt er ulovligt at sælge i Danmark og typisk hentes hjem fra Sverige eller købes online. Mange opfatter det som et "sikrere" alternativ til cigaretter. Men når det gælder tandkød og tænder, er billedet et helt andet: skaderne er reelle, og nogle af dem kan ikke laves om igen.

Hvad gør snus ved tandkødet?

Snusposen ligger typisk samme sted i munden – under overlæben eller ved kinden – i lange perioder ad gangen. Det tætte, vedvarende kontaktpunkt er selve problemet:

• Ætsning af tandkødet: Der hvor posen ligger, bliver tandkødet med tiden hvidligt, rynket og ætset af nikotinen og de øvrige stoffer i posen.
• Tandkødstilbagetrækning: Slimhinden trækker sig væk fra tanden på det udsatte sted. Det blotlægger tandroden, som er langt mere følsom og udsat for karies end den emaljebelagte del af tanden.
• Øget risiko for parodontose: Vedvarende irritation kan udvikle sig til parodontose (tandkødssygdom), hvor kæbeknoglen omkring tanden nedbrydes. Det er en af de hyppigste årsager til, at voksne mister tænder.
• Misfarvning og dårlig ånde: Nikotin og de øvrige indholdsstoffer sætter sig som gule-brune belægninger på tænderne tæt på posen.

En undersøgelse fra Tandlægeforeningen har vist, at over halvdelen af landets tandlæger har oplevet flere patienter med skader i mundhulen fra snus og røgfri nikotin – særligt blandt de 15-29-årige. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse peger desuden på en øget risiko for kræft i mundhulen ved hyppig brug.

Hvornår er skaderne permanente?

Det korte svar: det afhænger af, hvor langt det er nået.

• De hvide, ru forandringer i selve slimhinden kan ofte gå tilbage, hvis du stopper i tide.
• Har tandkødet derimod trukket sig tilbage og blotlagt tandroden, kommer det ikke tilbage af sig selv – heller ikke selvom du stopper med at bruge snus. Det kræver i nogle tilfælde en tandkødstransplantation at dække roden til igen.
• Er parodontosen nået til at nedbryde knoglen, er det tab, der ikke kan genskabes naturligt.

Med andre ord: jo tidligere du reagerer, jo mindre risiko for varige men.

Sådan opdager du skaderne selv

Tjek jævnligt det sted i munden, hvor du plejer at have posen:

1. Er tandkødet blevet hvidt, rynket eller føles det tykkere end normalt?
2. Er der steder, hvor tanden virker "længere" end de andre, fordi tandkødet har trukket sig tilbage?
3. Bløder tandkødet ved tandbørstning?
4. Er tænderne blevet følsomme over for koldt eller varmt på det udsatte sted?

Oplever du et eller flere af disse tegn, bør du booke tid hos tandlægen – jo før, jo bedre.

Hvad koster det at få behandlet skaderne?

Prisen afhænger af, hvor fremskredet skaden er:

• En almindelig undersøgelse og rådgivning er takstreguleret og forholdsvis billig.
• Er der behov for dybdegående rensning under tandkødet (rodrensning) på grund af parodontose, stiger prisen mærkbart.
• Skal der laves en tandkødstransplantation for at dække blotlagte rødder, er det en af de dyrere behandlinger hos tandlægen.

Netop de dyrere, ikke-takstregulerede behandlinger er dem, hvor det kan betale sig at være fleksibel: ved at tage imod et afbud hos tandlægen kan du spare 20-40% på blandt andet parodontosebehandling og andre ikke-lovregulerede indgreb.

Konklusion

Snus opfattes ofte som ufarligt for tænderne, fordi det ikke ryges – men i praksis er tandkødet et af de steder, der tager mest skade. Jo tidligere du opdager tegnene, jo bedre er chancerne for at undgå permanente skader. Og skal du først i behandling, er det værd at holde øje med afbudstider, så du ikke betaler fuld pris.

Kom på FlexTands venteliste og spar på din næste tandkødsbehandling

Klar til at spare penge?

Tilmeld dig vores venteliste og bliv kontaktet næste gang der er et afbud.